En almindelig bordmodel af en rørradio fra 1950'erne bruger typisk et sted mellem 30 og 80 watt, mens den spiller. Det er mere end en moderne radio, men mindre end mange tror. Lader du den spille fire timer om aftenen, er det et par tiendedele kilowatttime. Det, der bør holde dig fra at lade den stå tændt hele dagen, er sjældent elregningen. Det er alderen: tørre kondensatorer, sprød isolering og rør, der slides, hver time de gløder. En gammel radio skal bruges med omtanke, ikke som baggrundsstøj fra morgen til aften.

Her gennemgår vi, hvor strømmen går hen i et rørapparat, hvordan du selv måler forbruget, og hvad du skal tjekke, før en radio fra loppemarkedet kommer i stikkontakten.
Hvor strømmen går hen i en rørradio
Et elektronrør virker kun, når glødetråden er varm. Den skal varme katoden op, så den kan afgive elektroner, og det kræver strøm hele tiden, også når radioen spiller lavt eller står mellem to stationer. En radio med fem rør har fem glødetråde, der hver især bruger noget, og dertil kommer ensretterrøret, som gør vekselstrømmen fra stikkontakten til den jævnstrøm, apparatet arbejder med.
Derfor er forbruget i en rørradio næsten det samme, hvad enten du skruer helt op eller næsten ned. Den store post er opvarmningen af rørene, ikke lyden. Det er det modsatte af en transistorradio, hvor forbruget stiger og falder med lydstyrken, og hvor hele apparatet kan køre på et par batterier i ugevis.
Netransformeren tager også sin del. Den bliver lun under drift, og den varme er tabt energi. Har du en radiogrammofon, et stort møbel med radio og pladespiller i ét, skal du lægge pladespillerens motor oven i, og nogle af de store modeller med mange rør og en kraftig udgangsforstærker bruger tydeligt mere end en lille køkkenradio.
Mål det selv i stedet for at gætte
Typeskiltet bag på mange gamle radioer angiver et forbrug i watt, men det er ikke altid retvisende for et apparat, der er 60-70 år gammelt. Den sikreste måde er at måle.
- Køb eller lån en energimåler, der sættes mellem stikkontakt og stik.
- Tænd radioen, og vent et par minutter, til rørene er varme og lyden stabil.
- Aflæs watt. Notér tallet ved lav og høj lydstyrke, så du kan se forskellen.
- Gang watt med det antal timer, radioen spiller om ugen, og del med 1.000. Så har du kWh om ugen.
- Gang med din kWh-pris fra elregningen.
Et eksempel: en radio, der måler 50 watt og spiller 15 timer om ugen, bruger 50 × 15 / 1.000 = 0,75 kWh om ugen. Med en kWh-pris på 2 kr. er det 1,50 kr. Selv over et helt år er det et beløb, der ikke bør afgøre, om radioen må spille.
Den samme formel gælder for alt andet elektrisk i huset, og mange har fået øjnene op for den, efter at de begyndte at arbejde hjemme. Vil du sammenligne med moderne udstyr, er der en grundig gennemgang af, hvad computer, skærm og lampe koster i strøm på en almindelig hjemmearbejdsdag. Den er nyttig som målestok: en rørradio, der spiller om aftenen, bruger typisk lidt mindre end en bærbar computer med en ekstern skærm på en hel arbejdsdag, og langt mindre end elvarme i et kontor.
Rørradio, transistorradio og moderne radio side om side
Tabellen viser størrelsesordenen. Tallene er typiske intervaller, ikke målinger af bestemte modeller, så mål dit eget apparat, hvis du vil vide det præcist.
| Apparat | Typisk forbrug under spil | Strømkilde | Standby |
|---|---|---|---|
| Rørradio, bordmodel | 30-80 watt | Lysnettet | Ingen, den er enten tændt eller slukket |
| Radiogrammofon med mange rør | Mere end bordmodellen | Lysnettet | Ingen |
| Transistorradio | Under 1 watt til få watt | Batteri | Ingen |
| Moderne DAB- eller internetradio | Få watt | Lysnettet eller batteri | Ofte ja, især med wifi |
Den sidste kolonne er værd at bemærke. En gammel radio har en mekanisk afbryder, ofte koblet sammen med lydstyrkeknappen. Når den er slukket, er den slukket. Moderne radioer med wifi og app-styring står derimod klar døgnet rundt. Energistyrelsens side om det skjulte strømforbrug forklarer, at almindelige apparater næsten ikke bruger strøm i standby, mens smart-apparater, der er på nettet hele tiden, kan bruge en del. Rådet er at slukke på kontakten, trække stikket eller slå wifi fra, og siden afliver også myten om, at apparater tager skade af at blive tændt og slukket ofte.
Før radioen fra loppemarkedet kommer i stikkontakten
Strømforbruget er den mindste bekymring ved en radio, der har stået på et loft i årtier. Elektrolytkondensatorerne i ensretterdelen tørrer ud med alderen, og de kan kortslutte eller lække, når de pludselig får fuld spænding igen. Netledningen kan have stofisolering eller gummi, der er blevet hårdt og revnet. Og der kan bo mus i chassiset.
- Sæt den ikke direkte i stikkontakten første gang. Mange restauratører bruger en regulerbar transformer eller en seriekoblet glødepære, så spændingen kommer langsomt eller strømmen begrænses, mens man ser og lytter efter problemer.
- Kig på netledningen. Er isoleringen revnet, eller er stikket af den gamle, runde type uden jord, så udskift ledningen, før radioen bruges.
- Åbn bagpladen og kig. Brune pletter, udbulede kondensatorer, lugt af brændt eller rester af dyr er tegn på, at radioen skal gennemgås.
- Rør ikke ved chassiset med strøm på. Rørapparater arbejder med spændinger, der er farlige, og nogle modeller har chassiset forbundet direkte til nettet.
Er du ikke vant til at arbejde med elektronik, så lad en erfaren reparatør eller en radiohistorisk forening se apparatet efter. Det er også den bedste måde at få at vide, hvilke dele der er originale, og hvilke der allerede er skiftet.
Rørene er det, der slides
Det er også grunden til, at en rørradio ikke bør spille i timevis, når ingen lytter. Hvert rør har en levetid, der måles i driftstimer, og glødetråden slides lidt, hver gang den varmer. Nogle typer rør er stadig til at skaffe, både som gammelt lager, der aldrig har været brugt, og som nyproduktion. Andre er blevet sjældne og dyre, især de specielle typer, der kun blev brugt i få modeller.
Et slidt rør afslører sig ofte selv. Lyden bliver svagere eller mere forvrænget, radioen er længere tid om at komme i gang, eller den knitrer, når man banker let på kabinettet. Det kan også skyldes andre dele, så skift ikke rør i blinde. En reparatør med et rørprøveapparat kan måle, hvilke rør der stadig er gode, og hvilke der er ved at være brugt op, så du ikke køber et dyrt rør, du ikke havde brug for.
Behandl derfor radioen som et instrument, du tænder for at lytte til, og ikke som en lampe, der står tændt i baggrunden. Tænd den, når du vil høre noget, giv rørene et halvt minut til at varme op, og sluk den, når du går fra. Så holder rørene længere, kondensatorerne bliver mindre belastet, og elregningen mærker det knap.
Glæden ved at kunne se, hvad hver del gør
Det fascinerende ved en rørradio er, at strømmens vej kan følges med øjnene. Du kan se glødetrådene lyse svagt i rørene, mærke transformeren blive lun og høre lyden komme langsomt frem, mens apparatet varmer op. Det er en anden slags teknik end den, der gemmer sig i en moderne radio, og en stor del af grunden til, at de gamle apparater stadig bliver restaureret og brugt.
Ved du, hvad din radio bruger, og har du sikret dig, at den er i orden, kan du lytte med god samvittighed. Et par timer om aftenen koster mindre end en kop kaffe om ugen, og belaster hverken apparatet eller elregningen i nævneværdig grad.