Røvskubber

BFC Røvskubber - en milepæl i dansk knallerthistorie - Af Vagn Wiberg.

Da brødrene Charles og Børge Christensen i marts 1950 på Industrimessen i Forum i København præsenterede deres 10 første cykelhjælpemotorer, blev det starten på et dansk industrieventyr. Motorerne blev modtaget med begejstring af forhandlere og publikum og allerede på første dag fik brødrene ordrer på over 2000 motorer. BFC-fabrikken, der på det tidspunkt fremstillede briketter og støberimaskiner, måtte i huj og hast indrette produktionsfaciliteter på deres fabrikker i Vanløse og Skuderløse for at starte en serie-fabrikation af motoren. Der skulle indkøbes maskiner og specialværktøj, og opbygges støberi og lakereri. Men i løbet af forholdsvis kort tid kom fabrikken op og stå og allerede inden udgangen af året havde fabrikken fremstillet og solgt over 10 000 cykelmotorer.

Motorcykelmuseet har netop erhvervet og udstiller en flot BFC- motor fra 1951, Type 1, monteret på en herrecykel af mærket Ideal. BFC Trollet, model 68, var det navn, som BFC-fabrikken markedsførte deres nye cykelmotor med. Men navnet slog aldrig an i den brede befolkning, som i starten havde mange andre navne for den: Trædecykel med hjælpemotor, knallertmotor, BFC cykelmotor, bagskubber, påhængsmotor, baghjulsmotor, cykel-hjælpe-motor, baby-motor og autocykel. Den officielle betegnelse var cykel med hjælpemotor, men i folkemunde endte modellen med at få det meget mundrette og beskrivende navn, røvskubber. BFC- motoren blev nemlig monteret på stellet, der hvor bagskærm og bagagebærer skulle havde siddet – lige bag førerens bagdel. Motoren, der er sammenbygget med tank, bagskærm og lydpotte, har en stålrulle monteret på krumtappen, der ved et enkelt greb trækker direkte på baghjulet.

De tekniske data er følgende: 1-cylindret luftkølet 2-takts benzinmotor med vendeskylning. Boring: 39,5 mm. Slaglængde: 40 mm. Slagvolumen: 49 ccm. Ydelse: 2 Hk ved 3000 omdr./min. Cylinderen er fremstillet efter cronit metoden, stemplet er af letmetal og stempelpinden af krom-nikkel stål. Plejlstangen er sænksmedet af specialstål og krumtappen er lejret i svære SKF kuglelejer. Tændingen sker ved hjælp af en helt indkapslet svinghjulsmagnet. Smøring sker ved at blande olie i benzinen i blandingsforholdet 1:20. Tanken rummer 2 liter og tankdækslet tjener til måling af blandingsforholdet. Bagskærm, benzintank og lydpotte er støbt i aluminium. Motoren er forsynet med en kompressionsventil og Bing karburator, og gassen reguleres med en gaspind på styret.

Motoren er placeret på et forstærket 23 tommer herrestel af mærket Ideal. Forgaffel: affjedret og forstærket. Forhjulet er 28 tommer med Sturmey-Archer tromlebremse. Baghjulet er 26 tommer med navbremse og forstærkede eger. Cyklen har Bosch dynamo og Bosch for - og baglygte. Sadlen er en Wrights lædersadel og ringeklokken er af mærket Reich.

Røvskubberen blev en kæmpe succes og i 1951 blev der fremstillet over 12 000 eksemplarer. Én af grundene var, at det krævedes indkøbstilladelse at erhverve sig en bil eller motorcykel. Røvskubberen blev fritaget for denne regel og kunne indregistreres som en letvægtsmotorcykel. Fabrikken lovede en tophastighed på 50 km/t, men mange kunne køre 60 km/t eller mere. Det medførte en del alvorlige uheld, fordi en almindelig herre eller damecykel ikke var bygget til så høje hastigheder. Uheld med knækkede forgafler og stel var ikke ualmindelige. Køretøjets tyngdepunkt var meget højt på grund af den højtplacerede motor og bremserne var slet ikke dimensionerede til 60 km/t., så det det krævede et vist mod, at udnytte røvskubberens motorkraft fuldt ud.

I efteråret 1951 udstedte Justitsministeriet en bekendtgørelse, der skulle varsle enden for Røvskubberen. Ved registrering fra 1.oktober 1951 krævedes en ekstra forstærket forgaffel, forstærket stel med tykkere rørdimensioner, større bremser og kraftigere hjul og dæk. Samtidig ophørte begrebet letvægtsmotorcykel, således at der ikke kunne registreres flere 60 km/t knallerter. Men det var stadigt tilladt at køre på de eksisterende og allerede indregistrerede 60 km/t røvskubbere. Det tvang BFC til at udvikle andre knallerttyper. Derfor ændrede de den eksisterende motor, så den kunne blive godkendt til en 30 km/t knallert, og samtidig udviklede de en ny model, Lynette, som kom på markedet allerede ved udgangen af 1951. Lynette var en lille motorcykel udstyret med den velkendte 60 km/t motor fra røvskubberen, som nu var monteret i kranken på et speciallavet og ret avanceret pladestel. Samtidig udviklede BFC deres første "rigtige" 30 km/t knallert, Stafette, som kom på markedet i begyndelsen af 1952. Den blev uhyre populær - fik i folkemunde navnet "Folkestafetten" - og blev i de næste år lavet i mange forskellige versioner. Frem til 1959 fremstillede BFC fabrikken 100 000 knallerter og 200 000 motorer, før de langsomt, men sikkert, blev udkonkurreret af udenlandske masseproducenter.